Brikkerne

Øvelsen har fokus på følgende emner & temaer:

  • Kommunikation
  • Non-kommunikation
  • Samarbejde
  • Teammål



    Varighed: ca. 20-30 min., afhængigt af deltagerantal

  • Formål

    Denne øvelse understreger, at samarbejde er den bedste måde at opnå en målsætning på. For at dette skal lykkedes, skal man sætte sig ind i teamets overordnede mål, og se det store billede. Ved at understrege hvor vigtigt kommunikation er, viser øvelsen hvor svært det bliver hvis man ikke kommunikerer.

    Udførelse:

    Alle deltagere i øvelsen bliver udstyret med en række brikker, der tilsammen skal danne en figur. Under øvelsen er det strengt forbudt at kommunikere med hinanden! Man må aldrig bede om en brik fra en anden deltager, men man må give en brik, til én man tror, kan bruge den. Først når alle deltagere sidder med identiske figurer foran sig, er øvelsen udført.