Hvad er Blå Mandag?

Blå Mandag er konfirmandernes fejring af konfirmationen, som har rødder til enten den katolske kirke, hvor kirkerne på mandagen efter fastelavnsmandag dækkede alteret til med et blåt klæde for at markere starten på fasten, eller til Tyskland, hvor farversvende tog mandagen fri, når de havde farvet tøj med en bestemt blå farve om søndagen, da farven skulle bruge en hel dag på at tørre.

Noget af det som de nye konfirmander glæder sig mest til, er deres blå mandag, som de skal fejre med deres klassekammerater på forskellig vis. Nedenfor kan du læse mere om hvor denne tradition stammer fra og hvorfor hedder det ”Blå Mandag”?



Blå Mandag - Hvor stammer traditionen fra?

Der findes flere teorier om, hvorfor konfirmanderne fejrer Blå Mandag i Danmark. Der er dog stor enighed om, at de formentligt har rødder til enten den katolske kirke eller fra håndværkermiljøet i Tyskland.

Blå Mandag i et kirkeligt perspektiv

Den kirkelige betydning af blå mandag menes at stamme fra mandagen efter fastelavnsmandag, hvor kirkerne dækkede alteret til med et blåt klæde for at markere, at nu starter fasten. Blå Mandag skal symbolisere, at nu starter der noget nyt – for konfirmanderne er dette voksenlivet, som ifølge traditionen starter ved konfirmationen. Det blå klædes betydning føres videre i konfirmandernes andendagstøj, hvor de ifølge traditionen skal være klædt i nyt, fint tøj fra inderst til yderst på denne første dag i deres nye, voksne liv.

"Blauer Montag" Den tyske oprindelse

Den tyske forbindelse med blå mandag, eller Blauer Montag, har rødder tilbage til de tyske farversvende, der måtte tage mandagen fri når de havde farvet tøj med en bestemt blå farve om søndagen, da denne farve skulle bruge en hel dag på at tørre.

Blå Mandag i nyere tid

Selvom konfirmationen i Danmark oprindeligt var en udelukkende kirkelig handling, så begyndte der en tendens allerede i 1700-tallet, hvor de unge fra det bedre borgerskab i København mødtes i Kongens Have dagen efter deres konfirmation, for at vise deres nye flotte gaver frem. Senere i 1800-tallet begyndte de unge også at opsøge andre steder i København på deres Blå Mandag, f.eks. Rundetårn eller Sommerlyst på Frederiksberg.

I nyere tid har det ofte været Tivoli eller Bakken der har været udflugtsmål for de unge. De blå mandage disse steder har dog fået et lidt blakket ry, da disse ture ofte har været forbundet med indtagelse af store mængder alkohol, som igen har resulteret i uheldige episoder med konfirmander der er blevet frarøvet deres nye flotte gaver.
De seneste år er der derfor flere der vælger at have en sjov dag et andet sted som f.eks. hos os i Rødovre, hvor der er ikke er alkohol involveret, og hvor konfirmanderne prøver en masse forskellige events sammen og har en god dag, uden risiko for tyveri og andre ubehagelige oplevelser.

Skal I selv arrangerer Blå Mandag?

Hvis I selv skal arrangere blå mandag, er det en god idé at være ude i rigtig god tid. Hos SuperEvent begynder de første bookinger på Blå Mandag allerede at komme ind i august måned, så hvis man har nogle bestemte events man gerne vil prøve, eller kun kan på et bestemt tidspunkt, så skal man sørge for at være tidligt på færde.


Blå Mandag – Hvor stammer traditionen fra?
4.9 stjerner
16 stemmer