Julefrokost fra medarbejdernes synspunkt

Vi har tidligere skrevet om julefrokoster ved flere lejligheder her på bloggen, idet vi har beskrevet hvordan du undgår at lave de største fejl til julefrokosten, hvordan prisen for en firmajulefrokost har ændret sig, samt nogle generelle gode råd. I dette indlæg vil vi sætte fokus på medarbejdernes syn på julefrokosten som et årligt tilbagevendende arrangement.

På hele 9 ud af 10 arbejdspladser er det nemlig en fast tradition at afholde en firmajulefrokost. Den højeste prioritet hos medarbejderne er, at man har det hyggeligt sammen, samtidig med at man får mulighed for at snakke med kollegaer som man ikke ser til daglig.

Selvom julefrokoster er kendte for at byde på romancer mellem kollegaer, fordi det anses som årets bedste anledning til dette, så er det kun 5 % af de adspurgte i en undersøgelse der synes at dette aspekt er vigtigt.

grafik1

Til trods for dette, så viser samme undersøgelse at hele 19 % har flirtet med en kollega til en julefrokost, og at 9 % har kysset med en kollega.

Dette kan skabe pinlige episoder på arbejdet fremover – ikke blot mandag morgen, men i flere måneder efter, så det er selvsagt noget man bør undgå. Både for sin egen og arbejdspladsens skyld.

grafik2

Der er heller ingen tvivl om, at der bliver taget for sig af de alkoholiske drikkevarer til julefrokosterne, idet hele 46 % af de adspurgte i undersøgelsen har prøvet at drikke for meget, imens 19 % har kastet op.

Faktisk har hele 50 % af deltagerne i undersøgelsen skammet sig over andres opførsel til en julefrokost, hvilket som sådan ikke er overraskende idet næsten lige så mange erklærer, at de har fået lidt for meget alkohol indenbords.

Men hvad er det alkoholen gør ved os? Det giver denne tabel et godt overblik over.

grafik3

Du ved at alkohol kan gå hen og påvirke din krop i høj grad, men du ved også at der vil stå rigeligt med snaps på bordene til julefrokosten – hvad gør du så? Her er 4 tips til hvordan du undgår at komme på arbejde mandag morgen med tømmermænd.

grafik4

Vi ønsker jer alle en god julefrokost!

Tak til Festli.dk for lån af grafisk materiale. Hele grafikken kan ses her.

Rate this post