Escape Games i Sommerferien 2022

Tag familie og venner med til en spændende oplevelse hos SuperEvent i Nykøbing Sjælland.
Prøv et spændende BreakoutGAME !!!

Magic School - Breakout Game

Magic School Breakout Game

Meld Jer til optagelsesprøven og find ud af om I har, hvad der skal til, for at kunne kalde jer hekse og troldmænd?

I er blevet udvalgt til en helt speciel optagelsesprøve på vores magiske skole.
De 4 kollegier har udarbejdet gåder og opgaver som I skal løse, for at få afgjort, om I har magien i jer og kan kalde jer for hekse og troldmænd.

Den magisk boks danner rammen om prøven. Her finder I alt, hvad der skal bruges af ledetråde og rekvisitter. Takket være magien, er denne boks nok til, at give jer samme udfordring og underholdning, som I også kan opleve i vores Breakout Rooms.

Sving tryllestaven og ryk maskotterne – og se om I kan gå hjem som hekse og troldmænd.

Bomb in a Box - Breakout Game

Bomb in a box

Kan I deaktivere bomberne og redde verden?

En Terrorgruppe har planlagt bombe-angreb i 5 storbyer og en afstikker fra gruppen, som fik kolde fødder, er nu blevet myrdet.

Før mordet, nåede afstikkeren at indsamle hemmelige oplysninger og værktøjer, bl.a. en kopi af gruppens scrapbog og andre vigtige dokumenter og tegninger. Det  lykkedes ham at få fat i bombe-detonatoren. Alt dette har I fundet i en gammel bunker under et militæranlæg.

Det er nu op til jer at prøve at få standset bomberne og redde verden!

Bomberne vil sprænge, når nedtællings-uret på detonatoren om 60 min. rammer 00:00…

Har I hvad der skal til for at redde verden og blive de næste helte.

Bermuda Mystery - Breakout Game

Bermuda trekanten

Kan I opklare mysteriet og finde hemmeligheden om Bermuda Trekanten og lokalisere det forsvundne fly?

Der er mange teorier omkring fænomenet Bermuda Trekanten og nu er det op til Jer, at se om I sammen kan løse mysteriet?

Det er et spil der består af en kuffert med en masse opgaver og remedier, som I skal bruge til opklaringen af mysteriet.

I skal løse spændende opgaver, for at opklare mysteriet indenfor 60 min. Der er mange forskelligartede opgaver og en middel sværhedsgrad.

Hvad er et Breakout Game ?

BreakoutGames er sjove spil designet ud fra samme koncept som et Escape Room.

Spillet består af spændende gåder og opgaver, som skal løses indenfor en tidsramme på 60 min.

Et GAME består af en spilleboks og I kan prøve 3 forskellige temaer hos SuperEvent.

Spillet kræver samarbejde, kreativ tænkning, kommunikation og kan spilles både som en sjov oplevelse med venner og familie, men bliver også brugt som teambuilding.

Spillet giver et adrenalin kick og man bliver grebet af stemningen og opgaverne.

Bermuda mysteriet

Hvem kan spille?

Konceptet er ideelt til alle grupper, der skal have en sjov fælles oplevelse. Spil f.eks. med familien, venner, kollegaer osv.

Børn ned til ca. 6 år kan sagtens spille med, hvis der også er voksne med på holdet.
Husk på at involvere børnene i spillet, selvom det kan være svært, når man bliver grebet af stemningen og de mange opgaver og udfordringer.

Breakout Games er super sjov underholdning til Jeres sommerferie.

DET SKAL BARE PRØVES!!

Åbningstider i sommerferien 2022

Fra d. 6. juli til 4. august
Hver Onsdag & Torsdag
Tidsrum: kl. 10.30-15.30
(spillet skal slutte senest kl. 15.30)
Book online eller kom forbi og hør om der er ledigt.

OBS! Der er tale om et "pop-up" sommerferie-event, som foregår i Odsherred på adressen:
Holsts Have 6, 4500 Nykøbing Sjælland