SuperEvent søger tjenere til årets sjoveste julefrokoster – er du klar?

SuperEvent søger stabile, engagerede og erfarne tjenere til en travl og sjov julefrokostperiode i vores EventCenter i Rødovre!

SuperEvent er Danmarks sjoveste Festarrangør og Eventbureau! Hvert år besøger en lang række virksomheder SuperEvent til julefrokost i november og december. Vi afvikler for 9. år i træk, vores populære julefrokoster og skal derfor bruge smilende, udadvendte og dygtige tjenere, samt afryddere og opvaskere.

I første omgang er ansættelsen tidsbegrænset til afvikling af julefrokoster, men hvis du har lyst og viser det rette engagement, vil du kunne komme i betragtning til en fastansættelse som timelønnet instruktør efterfølgende.

Du vil i samarbejde med resten af vores tjener-team og kokken, få ansvaret for at middagen under julefrokosten forløber som planlagt. Tjener-teamets opgave er desuden, at stå for servering af drikkevarer, samt løbende opfyldning, afrydning og opvask.

Gæsterne i SuperEvent får en lækker traditionel julebuffet og det er derfor ikke et krav, at du kan tallerkenservere, men du skal naturligvis kunne rydde af hurtigt og effektivt.
Hvis du har tjenererfaring og tænder på et hektisk miljø, hvor tonen er uhøjtidelig og hvor der er plads til sjov og hygge, skal du skynde dig, at søge jobbet hos SuperEvent!

Vi forventer:
– At du er smilende, imødekommende & fleksibel
– At du er stabil, engageret & serviceminded
– At du ikke er bange for ”at tage fat”

Vafterne vil ca. være fra kl. 1730-00.00. Nogle dage lidt kortere, andre dage lidt længere.

Du får:
– Et job med stor personlig kundekontakt
– Fornuftige lønforhold
– Danmarks sjoveste arbejdsplads!
– Mulighed for fastansættelse som timelønnet instruktør efterfølgende

Er du klar til et sjovt og anderledes job? -så send en kort motiveret ansøgning (højst 1 A4 side) samt CV. Hvis du har udtalelser fra tidligere jobs, må disse gerne vedhæftes. Kørekort er en fordel, hvis du senere ønsker, at komme i betragtning til et instruktørjob.
Oplys gerne i ansøgningen, om du har kørekort.
Send ansøgning til post@superevent.dk

Spørgsmål kan rettes til Camilla Jensen på tlf. 3871 1717

Læs mere om: Julefrokost hos SuperEvent